Kundecase_Daka Denmark
12.10.2018
Daka Denmark A/S

LIVECONNECT CDS ER EN SKÆRMBASERET KOMMUNIKATIONSLØSNING, SOM ER UDVIKLET SPECIELT TIL DET BEHOV OG KRAV VIRKSOMHEDER HAR FOR HURTIG, EFFEKTIV OG FLEKSIBEL KOMMUNIKATION VIA INFOSKÆRME.


Udfordring:
Med 6 forskellige lokationer i Danmark og mere end 200 ansatte fordelt på forskellige medarbejder faggrupper, oplevede Daka Denmark den udfordring at det var svært hurtigt og effektivt at formidle relevante virksomhedsinformationer til medarbejderne.

Informationer blev kommunikeret ud via opslagstavler eller nyhedsmails, men oftest druknede de i den øvrige informationsstrøm med det resultat at medarbejderne oplevede det som en udfordring at holde sig opdateret om hvad der skete i virksomheden.

Daka Denmark ønskede sig derfor en centralt styret kommunikationsløsning hvor man nemt og effektivt kunne kommunikere nyheder og informationer på tværs af lokationer, afdelinger og faggrupper, på en måde som altid var overskuelig og tilgængelig for medarbejderne.

Løsning:
I samarbejde med MediaConnect valgte Daka Denmark at etablere en digital opslagstavleløsning bestående af i alt 15 infoskærme placeret i receptioner, kantiner og produktion på de 6 lokationer. Skærmene afvikler forskelligt indhold afhængigt af lokation, placering og målgruppe:

  • Reception:  Målrettet eksterne gæster og kunder. Viser dagens gæster samt præsentationsmateriale om virksomheden.
     
  • Kantine og produktion:  Målrettet medarbejdere, viser medarbejderinfo, nyheder, nøgletal, vagtplaner og lignende


Derudover viser skærmene også indhold som ur, opdaterede vejrudsigter, fødselsdage samt løbetekst med opdaterede nyheder fra TV2. 
Løsningen er baseret på MediaConnects egen infoTV softwareplatformen LiveConnect CDS PROFESSIONAL og omfatter rådgivning, software- og hardwareløsning samt grafisk design og brugertræning.

Resultat:
Daka Denmark oplevede at efter de begyndte at bruge infoskærme, er deres kommunikation på tværs af virksomheden blevet markant mere effektiv, og det skabte mere tilfredse medarbejdere.
 

”Den visuelle og billedlige formidling på
infoskærmene er nemmere at gå til,
og man lægger mærke til indholdet på en
stor skærm. Desuden betyder skærmenes
placering i fællesområderne, at medarbejderne ofte 

taler sammen om det, de ser på skærmen.” 
Marie Cecilie Suignard Fønss (Project Officer)

 

FAKTA

Kunde:
Daka Denmark A/S

Antal medarbejdere:
Over 200

Lokationer:
6 fordelt over hele landet

Antal infoskærme:
15 Infoskærme