Jysk distributionscenter Uldum
30.09.2019

CASE: JYSK distributionscenter i Uldum

På JYSK’s distributionscenter i Uldum står de for at servicere de mange JYSK butikker og sikrer at alle varerne bliver leveret ud. Det er et sted med fart på, hvor der bliver arbejder i skiftehold 24 timer i døgnet, 5 dage i ugen.

På et distributionscenter med 700 m fra den ene ende til den anden, så er der helt naturligt rigtig meget aktivitet. Hvilket kan gøre det omfattende at få kommunikeret ud til medarbejdere, som der både er mange af, men som også arbejder på forskudte tidspunkter.

Til jysk har vi leveret en række infoskærme og en MobileViewer. MobileViewer er en mobil webapp, som kan benyttes til at sende modtage og sende informationer med via en mobiltelefon.

Distributionscenteret består af flere afdelinger som bl.a. plukkestation, onlinelager, varemodtagelse og transportafdeling. Der er på tværs af distributionscenteret monteret infoskærme, som alle viser relevant info for de enkelte afdelinger. Hver infoskærm er opsat så de viser de rapporter der er vigtige for den enkelte afdeling.

For at give et live billede af produktionen har JYSK et setup, hvor et datavisualiseringssoftware (Qlickview) behandler data og dumper PDF’er, som hvert minut distribueres til LiveConnect. Dette gør at KPI’erne hele tiden er opdateret på infoskærmen med de nyeste tal og giver medarbejderen en live performance indikation.

Forebyggelse af arbejdsulykker

Da medarbejderne førhen oplevede en ”nærved ulykke”, skulle de melde det ind i deres teams, dette blev senere ændret til at skulle gøres via intranet. Dette var begge to processer som var tunge og besværlige. JYSK benyttede i forvejen MobileVieweren, der bl.a. er sat op på en 42” touchskærm uden for ledelsens kontor. Skærmen er todelt og den ene side viser MobileViewer app’en og den anden del viser forskellige KPI’er. Det var igennem denne løsning, at man fik idéen til at få oprettet en kanal, som medarbejderne kunne melde nærved ulykker ind via.

Det blev udviklet således, at medarbejderne via mobilen nu kan indrapportere ”nærved ulykker” og tilføje billeder til dokumentation. Rapporterne bliver sendt direkte til AMO-afdelingen. Det har givet flere anmeldelser, fordi det nu er blevet en nemmere og mere naturlig del at indrapportere. Løsningen skal være med til at forebygge at ”nærved ulykker” ikke bliver til rigtige ulykker med personskader.

Ved skiftet til LiveConnect oplever JYSK, at det er blevet lettere at opdatere deres kommunikation. Det forrige system var for svært og kunne kun redigeres af IT-supporten. LiveConnect er mere intuitivt og brugervenligt, hvilket også er derfor, man nu har mulighed for at fordele vedligeholdelsesopgaven ud til de medarbejdere, der sidder inde med den viden og information, der skal ud til hver afdeling. Det giver JYSK en øget fleksibilitet, at afdelingerne selv kan kommunikere, det de ønsker, i steder for at det skal igennem et led mere.

Andreas Utoft Jokobsen, der er Logistics Coordinator hos JYSK kunne sagtens se dem selv udbygge løsningen i fremtiden, da den har potentiale til at man bl.a. tilføjer Wayfinding og gæsteregistrering.